Akustisk livemusik til firmaevents og receptioner

Rolig livemusik til events, receptioner og firmaarrangementer

Tjek om vi er ledige

Akustisk livemusik til firmaevents og receptioner

Vi spiller akustisk livemusik til firmaevents, receptioner, sommerfester, kulturnætter, afslutninger og konferencer, hvor musikken skal være nærværende uden at tage over.

Med klaver, guitar og to stemmer skaber vi en rolig stemning, der giver plads til samtaler, mennesker og det, der opstår i rummet.

Vi har spillet på gader og scener i mere end 20 lande og tager den samme ægthed og nærvær med os, uanset hvor vi spiller.

Akustisk live musik til bryllup

musik til firmaevents

Til firmaevents handler musikken om at skabe den rette stemning fra starten. Vi spiller rolig, akustisk livemusik til middage, receptioner, sommerfester og sociale arrangementer, mens der stadig er plads til nærvær og samtaler.

Vi tilbyder også et koncertformat, hvor vi spiller vores egne sange og fortæller historier fra vores rejser og liv som gademusikere rundt omkring i verden. Læs mere her.

Musik til receptioner

En reception er ofte det øjeblik, hvor skuldrene sænker sig, og mennesker begynder at lande i rummet og hos hinanden. Vi spiller akustisk livemusik, der passer naturligt ind i den stemning og giver plads til både nærvær og samtaler.

Vores musik fungerer godt til bryllupsreceptioner, firmareceptioner, åbninger og andre sociale arrangementer, hvor musikken bare skal gøre rummet og oplevelsen lidt varmere.

SE OGSÅ BRYLLUPSRECEPTIONER

Musik til private arrangementer

Vi spiller akustisk livemusik til private arrangementer som sølvbryllupper, guldbryllupper, konfirmationer, fødselsdage, sommerfester og familiefester. Musikken bevæger sig mellem vores egne sange og udvalgte covers i en rolig, akustisk stil med klaver, guitar og to stemmer.

Den kan fungere som stemningsfuld baggrundsmusik gennem aftenen, som et enkelt musikalsk indslag, eller som noget, gæsterne får lov at synge med på undervejs.

Vi tilbyder også et koncertformat, hvor vi spiller vores egne sange og fortæller historier fra vores rejser og liv som gademusikere rundt omkring i verden. Læs mere her.

musik til cityforeninger, kulturnætter og kulturelle events

Vi samarbejder med cityforeninger, handelsbyer og kulturelle arrangementer i hele Danmark, hvor musikken er med til at skabe liv og nærvær i byrummet. Det kan både være livemusik til kulturnætter, byfester og streetfoodmarkeder, eller bare for at give byen lidt ekstra liv i en helt almindelig hverdag.

Vi spiller en blanding af vores egne sange og udvalgte covers i et roligt, akustisk udtryk med klaver, guitar og to stemmer. Mange arrangementer bliver samtidig en blanding af livemusik og fortællinger fra vores rejser og liv som gademusikere verden over.

Vi har spillet på gader og offentlige pladser i mere end 20 lande og er vant til at tilpasse os forskellige rum, mennesker og situationer. Derfor arbejder vi også fleksibelt med både mobile og mere traditionelle setups alt efter arrangementet.

Tjek om vi er ledige

Hvem er vi

Vi er Sarah og Patrick, en akustisk duo med klaver, guitar og to stemmer. I de sidste otte år har vi levet af at spille musik og optrådt på gader og scener i mere end 20 lande rundt omkring i verden.

I dag spiller vi akustisk livemusik til events, receptioner og sociale arrangementer i hele Danmark, hvor vi bidrager med en rolig og nærværende stemning, der passer naturligt ind i rummet og menneskene omkring det.

For os handler musik ikke kun om at spille sange, men om at skabe noget levende mellem mennesker. Den erfaring og ægthed, vi har fået gennem mange år med at spille for mennesker verden over, tager vi med ind i hvert arrangement, vi spiller til.

Læs mere om os
Live musik til vielse og reception

lyt til os live

Her er en live session, så I kan få en fornemmelse af den stemning, vi skaber, når vi spiller live.

Ord fra mennesker, vi har spillet for

Her er nogle af de ord, vi har fået med på vejen fra mennesker og arrangører, vi har spillet for i Danmark.

Tusinde tak for sidst – det var lige som planlagt og ønsket – og I får mange roser med på vejen!

- Michael Knak, Topdanmark

Skal vi spille til jeres arrangement?

Skriv til os med dato og sted, så vender vi hurtigt tilbage med svar på, om vi er ledige og et uforpligtende tilbud.
Det tager kun et minut, og I får typisk svar inden for 24 timer.

Tjek om vi er ledige

Vi vender hurtigt tilbage – som regel inden for 24 timer.

praktisk info om musik til events

Hvor spiller I?

Vi spiller akustisk livemusik til events i hele Danmark, især i Aarhus og Jylland, og vi kører gerne længere, hvis det passer til arrangementet.

HVAD SKAL I VIDE OM ARRANGEMENTET?

Skriv dato, lokation og hvilken type arrangement det er. Så vender vi hurtigt tilbage med et forslag og en pris.

Hvordan fungerer det?

Når I booker os, sørger vi selv for lydudstyr til arrangementer med op til 300 gæster. Vi tilpasser vores akustiske setup til både indendørs og udendørs lokationer alt efter størrelse og stemning.

Hvornår spiller I?

Vi tilpasser spilletiden og lydniveauet til arrangementet, så musikken understøtter det, der sker i rummet.

hvor lang tid spiller i?

Vi tilpasser spilletiden efter jeres ønsker, fra et enkelt musikalsk indslag til flere set.

HVAD KOSTER LIVEMUSIK TIL EVENTS?

Prisen afhænger af sted, varighed og setup. Skriv til os med dato, lokation og ønsker, så sender vi et uforpligtende tilbud.

Hvilken musik spiller I?

Vi spiller vores egne sange og udvalgte covers i et roligt, akustisk udtryk med klaver, guitar og to stemmer. Musikken tilpasses altid arrangementet og menneskene omkring det.

HVAD ADSKILLER JER FRA ANDRE MUSIKERE?

Vi har vores egen musik og vores eget udtryk, noget vi har bygget op gennem mange år på gader og scener verden over. Den rejse sidder i musikken og i måden, vi spiller sammen på.
Efter otte år sammen ved vi, hvordan vi finder hinanden i harmonierne. Det er ofte noget af det, folk bemærker efterfølgende, at stemmerne smelter sammen på en måde, der kan være svær at sætte ord på.
Vi mærker rummet og finder stemningen derfra, og det betyder, at intet arrangement nogensinde bliver helt ens.

Andre typer arrangementer

Akustisk livemusik til bryllupper

Akustisk livemusik til firmaevents og receptioner